Interview med: Dato. 23./03.-2003
Nicolei Hess, Frydenlundvej 5 a, Himmark.
Født 04.12.1933
v./ Ulla Asmussen

Hvornår blev du medlem?
I forbindelse med Kongeskydningen i 1969. Jeg kom forbi det gamle skyttehus, og ville se, hvad her forgik. Jeg deltog så i Kongeskydningen, hvor der deltog ca. 25 til 30 personer, og da jeg så vandt både kongeskydning og præmie skydningen var jeg selvvalgt til at gå ind i Svenstrup Skytteforening. Den efterføgende lørdag var der Generalforsamling og Kongefest med bespisning på Svenstrup Forsamlingshus. Her blev jeg valg til bestyrelsen – året efter – så vidt jeg husker – blev jeg formand for Svenstrup Skytteforening – uafbrudt i 16 år. I 1970 var jeg formand – indtil 1986. I 1986 trak jeg mig ud af bestyrelsen, idet jeg havde gjort min pligt. Jens Nielsen lavdede et stort arbejde i byggeriet – 15 mtr. bane – og fik tildelt skytternes ærestegn.

Ved du hvornår klubben blev dannet? (dato, måned eller årstid)
1921 står skrevet – men den har vel startet som en tysk forening – Kurt Bromand har noget skrevet som han fortalte til vort 50 års jubilæum på Svenstrup forsamlingshus. Men i 1921 er den i hvertfald genopstået (Als var førhen tysk – så jeg mener, at foreningen nok har været en “dansk forening”i Nordsleswig)

Ved du hvem der fik ideen til en skytteforening?
I 1921 fik Jørgen Christensen ( Kjeld Christensens farbroder) ideen, og han var også med til 50 års
jubilæum – som den eneste også den første formand 1921 –

Ved du hvem der blev den første formand?
Jørgen Christensen

Ved du hvor mange medlemmer der var ved klubbens start?
Da jeg var formand var der ca. 90 aktiv – medlemmer. I en kort periode var medlemsantallet dog helt nede på 30 personer. Dette var drastik lavt, hvorefter vi foretog nogle ændringer i bestyrelsen.

Ved du hvor meget man betalte i kontingent?
I min tid som formand vil jeg skønne at ca. 50 kr. – 80 kr. årlig

Var der kvinder med i klubben?
JA – både glade, gale og gemytlig. Kvinderne var både ægtefæller og single.

Ved du om der var et klublokale?
I begyndelsen da jeg kom – var det en træbarak med en port i. Barakken var på den nuværende grund her i Svenstrup og bestod af et firkantet rum med en standplads, hvor der var 2 porte, som blev lukket op (lignede et moderne udleveringsrum til svin) Der var kun sand på gulvet – indtil vi fik brædder af Danfoss kasser, som vi fik lagt i opholdsrummet og standpladsen. Det var meget sjovt og korpsånden var virkelig høj. Men huset var råddent, så vi blev enige om at søge Mads Clausens fond om hjælp til betaling af renovering af klubhuset, hvilket vi fik bevilget. Det gjorde, at vi fik indkøbt rustikbrædder for midlerne og opsat disse på vægge og loft. Alt arbejde var gjort med frivillig arbejdskraft. Klubhuset var pænt, men fremstod som en gammeldags jernbanevogn. Det blev også opsat en væg med et par vinduer og en dør ind til standpladsen, så nu kunne vi se hvem der lå derude og opholdsrummet var lidt mere hyggelig. Desuden blev der opsat et skab, hvor vores materiale kunne opbevares. Da byggeriet var overstået blev der afholdt en stor reception /indvielsesfest, hvor Nordborg, Sønderborg og Broager skytteklubber var med til festen. Festen blev afholdt her i det nye klubhus. Formanden for S.I. var også med. Jeg mener, at det våbenskjold der hænger i klubhuset (på træpladen) blev modtaget ved den efterfølgende ombygning i 1976. Her lavede vi en “ulovlig” tilbygning- faktisk en udvidelse af opholdsrummet. Da vi var interesseret i at få en 15 m bane – søgte vi Mads Clausens fond igen og fik også midler fra De Danske Skytteforeninger, hvor vi fik rente og afdragsfrit lån. Om det var afdragsfrit kan jeg ikke helt huske, men jeg husker, at korporationsskydningen kunne betale renterne.

Ved du om klubben havde en skydebane fra starten?
Nej – det ved jeg ikke helt, men jeg går ud fra, at dette må være tilfældet. Da jeg kom til klubben, er der en skydebane på 50 m.

Hvem fandt på det at afholde en ”Kongeskydning”?
Det er nok en gammel tradition – stammer fra det tyske – Der har de jo stadig Kongeskydning, hvor de skyder drikker og skyder igen i hele 3 dage.

Hvor var klublokalet?
På nuværende grund

Hvor var skydebanen?
På nuværende grund – men i vinterhalvåret skød vi i Nordalshallen – prisen blev betalt af kommunen. Nordals skytteforening var lidt sure, da de havde lavet alt arbejdet med skydebanen, og da den var færdig, kunne vi bare leje den.

Hvordan foregik skydningen og markeringen?
Markeringen foregik fra markørgrav med en markørstang (stangen var af træ med en rund metalplade på – pladen var hvid på den en side og sort på den anden). Aflæsningen af skiven på 50 m banen foregik ved, at pladen blev holdt på det pointtal, som skytteren havde ramt. Ved blink-10 blev stangen drejet frem og tilbage, så der kom en “blinken”

Hvor mange meter var der ud til skiven?
50 m og forbindelse ud til markørgrav blev opretholdt ved hjælp af telefoner med håndsving. Det var altid banekommandøren, som stod for sikkerhed, skiver og point tallene.

Hvad betalte du i kontingent? Hvis du kan huske flere satser, så også hvilke år.
50 kr. – ca.

Hvilken mærke/kaliber våben havde I?
Kun Otterup da det var det firma som havde monopol på rifler og kaliber .22

Hvor blev våbnene opbevaret?
Foreningens gevær blev opbevaret i hjemmet ved formanden – ca. 3 til 4 stk.

Købte klubben våben, som medlemmerne kunne låne eller skulle man købe sit eget våben for at være med?
Klubben have 3 – 4 stk. men mange medlemmer købte selv gevær på det tidspunkt, hvor vi benyttede Nordalshallen indtil ca. i 1981/82, hvor vi fik vor egen 15 m bane. Der var ingen betingelse for køb. Kan du huske, hvor mange klubber der var i området?
Hvilke?
Nordborg, Augustenborg og Vester Sottrup, Sønderborg og Broager. De blev oprettet samtidig med, at kommunen byggede haller med skydebaner – 15 m. Sønderborg havde dog en i forvejen.

Blev der afholde konkurrence mellem de lokale klubber?
Ja, vi havde amtsturneringer samt almindelige træningsaften 1 gang ugentlig – hver tirsdag. Både mænd og kvinder var med i træning og turnering.

Var der træning både sommer og vinter? Hvor foregik det om vinteren?
Om sommeren skød vi kun på 50 m – og om vinteren i Nordalshallen i den tid jeg var med.

Kan du fortælle andet fra den tid, du var medlem af skytteforeningen? Du skal bare fortælle det, du lige kan komme i tanken om!

I 1952 og i et par år var jeg formand for Nordborg skytterforening og – her fik jeg kendskab til Svenstrup skytteklub. Vi (nordals) skød på 200 mtr. i Loddenhøj med de gamle tyske våben – efterladenskaber fra krigen og krudt i kassevis, som lå på Nordborg slot – krigsbytte- som vi kunne hente efter behov. De der hentede materialet måtte være alkoholdstærke, da forstanderen gerne ville have en til næsen – så de var tvangsindlagt til at skulle gøre selskab med forstanderen. Nordbog skytteforening blev oprettet som en afdeling af nordborg ungdomsforening. Da fik jeg mit første kendskab til Svenstrup, idet det var et par stykke, som gerne ville skyde på Loddenhøj, hvilket de gerne måtte, men de kørte på frihjul, da det var Nordals – medlemmer, som havde udgifter til vedligeholdelse m.v. så forholdet mellem de to klubber var ikke altid så godt. Så rejste jeg til Norge, og da jeg kom hjem igen, blev jeg gift og boede i Mjels. Men interessen for skydning har altid været der, og da jeg kørte i bilen forbi Svenstrup var det en naturlig interesse som gjorde, at jeg lige skulle ned og se, hvad der foregik. Nu er jeg ophørt som formand og nu som 69 årig, kan jeg ikke se til at skyde. Der har været mange gymytlig stunder og størrelsen af point var ikke det afgørende, men det sociale samvær stod i højsæde – vi var nogle stykke på holdet – vi skulle være det sidste hold og efterfølgende på Katrinelund – den aften var der bal, og så blev vi hængende.

Historen om Svenstrup Skyttekreds
Fortalt af gamle medlemmer
Nicolei Hess